Ferie For Alle 2020Vi tog til Herning på en dagstur og vi ankom fredag morgen. Ved at vælge kun at tage til Ferie For Alle 2020, kunne vi umuligt se det hele og helt naturligt måtte vi begrænse os, men vi syntes selv det vi allerhelst ville se og vi fik gode indtryk med os hjem.

Adria-Astella-2020Camping i luksusklassen med en Astella

 NÅR DEN TID KOMMER:
Campingdrømme
Jeg snakkede for nogle år siden med et ægtepar, som ikke længere magtede at rejse med, og ikke mindst, tumle med, deres store campingvogn. De havde i stedet valgt at drosle kraftigt ned i størrelse af campingvogn, for at bevare deres rejseliv, og det var den helt rigtige beslutning for dem.
De havde valgt at sælge deres store Kabe, for at købe den mindste Sprite på markedet - og de var SÅ tilfredse, selvom det da selvfølgelig havde taget dem et stykke tid af vænne sig til de ændrede "boligforhold"!

De kunne stadig komme rundt på ture og ferier i ind- og udland, og det med en vogn som de syntes de kunne overkomme og magte.

MCH Herning- Ferie for Alle 2020
Et liv med camping starter med at drømmene om camping...
Nogle er vokset op med at det var forældrerne som havde drømmene og har givet disse drømme videre.

Andre starter med at være frie og eventyrlystne i sjæl og krop...og derfor MÅ et liv med camping være løsningen... Mulighederne er mange.
LMC-Autocamper

Gentle-TentsALLE sejl var sat i MCH Herning for at gøre FERIE FOR ALLE 2020  til en god oplevelse og jeg må sige at alle  parter havde skabt de bedste rammer i Herning. "thumbs up"

VW-CamperOutwell-telt

  UDSTYR - UDSTYR....UDSTYR!
Ferie-For-Alle-2020-MCH-HerningFor ikke så længe siden blev der afholdt campingmesse i Aalborg og der var rigtig mange campister, mig selv inklusiv, som mente at det var en fejl at messen så meget var bundet op på campingvogne og autocampere og at der næsten ingen udstyr var at fordybe sig i....

 MARKEDSPLADSEN BUGNEDE...
 Ferie-For-Alle-2020-MCH-HerningDen mangel på udstyr i Aalborg var der til gengæld, i næsten overflod, rådet bod på i MCH Herning... Markedpladsen bugnede af "alt godt fra hylderne" og det var tydeligt noget som campister holdt af at snuse rundt i... Vi kunne heller ikke sige os fri for, ikke at købe lidt med hjem...

Der var noget for enhver
...og gammel kærlighed ruster aldrig helt...

Caravelair_Allegra_Optima_560Der var rige muligheder for at indgå fordelagtige aftaler med mange campingpladser i MCH Herning.

Vi fandt CampOne sammen med Campingudstyr.dk på Markedspladsen og senere på dagen kunne vi, da vi vendte til tilbage til "teltet", så vi at der var GODT gang i sagerne på netop Markedspladsen - der var et leben af den anden verden og på sin egen finurlige facon, var det "top fedt" :)

LMC-Caravans-Ferie-For-Alle-2020
I en 70'er sang med Rebecca Brüel og Troels Trier synger de om at "gammel kærlighed ikke ruster..." - Rebecca's kærlighed var en rød barnecykel som blev stjålet, vores er LMC, som vi tidligere har ejet, så vi måtte da også lige forbi LMC's verden i Herning...

Vi måtte dog sande at kvalitet både koster og vejer, så det var ikke lige en LMC vi fik med os hjem fra Herning, selvom det bestemt ikke var lysten der manglede...

DE FRANSKE CARAVELAIR 
ALLE DE ANDRE FRISTELSER
                  CARAVELAIR ARTICA 492 NORLINE
Inde bag alt for mange reklameskilte, fandt vi frem til den vogn som vi specielt var kommet for at se - den nye 2020 Artica med kompressor køleskab, gulvvarme og aircondition.
Caravelair_Artica_492_Norline
CaravelairArtica-492-Norline
I facebook gruppen "Campingliv på Facebook" hører jeg nogle gange at man syntes at de nye Caravelair vogne er for ferske indvendigt, og et eller andet sted må jeg give dem ret, men man kan selv gøre meget for den interiøre hygge.

Vi ejer jo selv en Caravelair Allegra 450 fra 2012, og derfor ved vi hvor godt et varmesystem der er i en Caravelair og hvor behagelig den er at bo i og ikke mindst at køre med... Så en Artica som vist her på billederne, ville vi bestemt ikke have noget imod af købe på et tidspunkt.
Caravelair-Artica-492-Norline
Caravelair-Artica-492-Norline

Billedet tv. af et skuffe kompressor skab fra en Caravelair Artica, er sakset fra SK Caravan ved Blommenslyst,. De er jo forhandlere af bl.a. Caravelair.
                CARAVELAIR ALLEGRA OPTIMA 560
Caravelair-Allegra-Optima-560
Caravelair-Allegra-Optima-560
Caravelair-Allegra-Optima-560
Flagskibet fra Trigano Group... Det er en rigtig lækker campingvogn som de franske her har præsteret og den fortjener ens fulde opmærksomhed...
Caravelair-Allegra-Optima-560
Vi skulle da også lige ind og snuse til de flotte Autocampere, og man kan da godt få en god WAUW effekt, men 2 grunde gør at vi altid, bakker væk fra en evt. AC drøm.

Vi har ikke råd og vi er ikke så sikre på at vi ville kunne hitte ud af at campere på den måde, vi hører at autocampister gør.

Når vi er på tur eller ferie, kan vi godt lide at tage på dagsture med madkurven og nyder at komme tilbage til vores campingvogn og alt står parat til brug..

Vi skal heller ikke til at have vores hjem med os, hvis vi lige pludselig for en indskydelse om et eller andet vi gerne vil. Så er det bare at sætte os ud i bilen, hvis det er nødvendigt og drage afsted... Vi har dog også altid cykler med, men vi har også hund og så er det ikke altid smart at være på cykel.
EN LILLE & EN STOR
Selv om det er i en helt anden retning, så ER jeg ret begejstret for den mindste af Sprite vognene, den lille Alpine Sport 370 EK'er og det har jeg været siden jeg så en første gang, men der kan vi ikke få enderne til at mødes hjemme hos os og vi har to gange forsøgt os med de helt små, en Adria Altea 362 og en Adria Action og begge gange er forsøget kuldsejlet. Jeg må sande at vi bare ER forskellige på det punkt, og så er det sådan det er.

Knaus-Autocampere
Knaus Autocampere
Sprite Sport 390
Sprite Sport 390
Sprite
Hvis vi en dag kommer dertil at vi vil til at være fastliggere, så står en af de HELT store Sprite øverst på ønskelisten. Det er på ingen måde en vogn som vi ville bryde os om at trække rundt med, men som fastliggervogn med et helårs-fortelt monteret, se DET er straks en helt anden snak...

OG SÅ VAR DER LIGE DEN LILLE WEINSBERG
...med stort køleskab, lækkert køkken med god plads samt hæve/sænke seng og siddegruppe... alt sammen i en 390'er campingvogn.
weinsberg-Cara-One-390-ph Weinsberg-CaraOne-390-PH
Weinsberg-CaraOne-390-PH
I denne lille Weinsberg ville en familie godt kunne tage på tur og det ville vi to og vores hund Asta, også kunne. Det er en vogn med en lasteevne på hele 485 kg.

Med en egenvægt på 1015 kg og en totalvægt på 1500 kg, ville de fleste biler kunne trække denne lille vogn og stadig have alt bagagen med.

...og JA, vi ser allerede frem til Ferie for Alle 2021.... Hvad med dig?